STEPP 2 er et originalt kopi orkester forstået på den måde, at på trommer er det originale medlem af det revolutionerende danske beat orkester Steppeulvene Preben Devantier. På vokalen er det Eik Skibdal som har fat i mikrofonen, den har han overtaget efter den legendariske og myte omspændte og ikke mindst afdøde Eik Skaløe. Trommer og vokal er tillige flankeret af henholdsvis Kaj Weber på bas og Keld Andersen på guitar. STEPP 2 fremfører det gamle Steppeulvene repertoire, men STEPP 2 skriver ny musik til de overlevende digte fra Eik Skaløe.
STEPP 2 tog kontakt til mig og gav mig opgaven lydende. - Lav os en plakat. Du skal tænke i band-plakater fra slut 60'erne, men vi er i 2015. Den skal have elementer fra Steppeulvene albummet Hip med på sig. Den opgave tog jeg, hvorpå jeg designede en moderne slut 60'er syre plakat med referencer til Steppeulvene albummet Hip fra 1967.
STEPP 2 besluttede sig for, at jeg skal lave alt deres grafiske design fremadrettet. Dette har så resulteret i design af CD og CD-cover samt produktion, design, klip og redigering af STEPP 2 musikvideoen Ulve For Natten.